Bøger / faglitteratur til børn

Ud i rummet : historie, drømme og virkelighed


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2015

af

af

Michael Olsen

d. 23. juli 2015

Hvilke problemer og udfordringer står i vejen for menneskets rejse ud i universet. For voksne og til opgaveskrivning fra folkeskolens afgangsklasser og opefter.

Bogen fortæller om rumfartens historie, nutid og mulige fremtid samt de præmisser, der har været i forbindelse med eksempelvis rumkapløbet, månelandingen, og de udfordringer, der møder rumfarten nu og i fremtiden. Bogen deler rumfarten op i tre dele: den nødvendige rumfart (satellitter), den videnskabelige rumfart (målinger) og den bemandede rumfart (missioner og rumturisme). Der er mange billeder, men intet indeks, næsten ingen litteraturhenvisninger og ingen litteraturliste.

Indeholder flotte billeder og de danske forfattere er meget vidende på området. Det er ærgerligt, set fra et opgaveskrivningmæssigt synspunkt, at der ikke er nogen litteraturliste. Alligevel er det en bog, man kan blive meget klog på rumfart af, og bogens store scoop er et interview med den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen. Udover at være højaktuel er bogen også uddybende i forhold til de problemer af teknisk, politisk og økonomisk art, der præger rumfarten nu og i fremtiden.

Der findes flere bøger om emnet bl.a. Fremtidens rumrejserRumfart og Rumfart, men "Ud i rummet" er helt opdateret med ISS, den danske astronaut, kommerciel rumfart mmDer findes flere bøger om emnet bl.a. Fremtidens rumrejser og , men "Ud i rummet" er helt opdateret med ISS, den danske astronaut, kommerciel rumfart mm.