Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Ud med dommerne!


Beskrivelse


Tegneserie. I Mega-City-et skal der holdes folkeafstemning om en demokratisk styreform eller al magt til dommerne, som hidtil har regeret enevældigt, men samtidig er et blodigt, internt oprør igang mod Judge Dredd, som har tilladt afstemningen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 1995

af

af

Karsten Just

d. 18. dec. 1995

Tredje bind i serien om livet i Mega-byen i det enogtyvende århundrede. Efter 46 år skal vælgerne stemme, om Dommerne stadig skal styre byen, eller et demokrati skal indføres. Judge Dredd mener ikke, at demokratiet kan fungere i denne kæmpemetropol, men går ind for afstemningen. Han modarbejdes af medlemmer af Dommerne, som forsøger at udslette ham, men Dredd klarer paragrafferne, valget holdes, og folket vælger Dommerne, der kan holde lov og orden og forhindre anarki. Holdt i den vante stil, krasse skingrende farver, med hyppige billedskift, opskruet tempo, action og masser af vold, der udpensles omhyggeligt og detaljeret, er dette ikke et album for de tænksomme. Men for de læsere, der holder af de amerikanske Marvel-serier, er dette rent guf, hvor Dredd fremstår som den omnipotente, barske men også retfærdige helt, der udfører sin farefulde gerning for byens skyld, ikke for egen vinding.



Informationer og udgaver