Modsætningerne mellem Karl Marxs ideologiske værker og hans dramatiske familieliv trækkes skarpt og polemisk op i denne bog. Parrets livshistorie er set ud fra den udbyttede kones side, Jenny.Marx skildres som en feudalherre, der pekuniært og seksuelt-sadistisk udnyttede sine nærmeste. Gennem nærmest kriminalistisk nærlæsning af de omfattende brevsamlinger fremkommer forfatteren meddelvis nye oplysninger og teorier: Marx havde besvangret tjenestepigen Helene, hvis søn blev bortadopteret til den nære ven Friedrich Engels, og Helenes søster, Marianne, døde af en blodforgiftningefter en forpurret graviditet, hvor Marx ligeledes havde besvangret hende. Marxs seksualliv beskrives som incestuøst-infantilt med seksuel brugsret overfor tjenestepigerne. Hans senere alvorligehudsygdom med bylder over hele kroppen var en psykosomatisk lidelse forårsaget af hans skyldfølelse. Endvidere ses Marx som skyldig i den næsten uendelige række af voldsomme, selvfremkaldte oguhyggelige dødsfald, derfulgte ham livet igennem. Bogen er således både en nærmest hadsk og bitter psykoanalytisk skildring og samtidig en historisk biografi - set ud fra en kvindelig synsvinkel.Stoffet er uhyre detailrigt, lidt tørt og opremsende præsenteret, men rimeligt letlæst. Bogen er illustreret. Temaet om berømte personers familieliv findes også i Paul Johnson Intellektuelle (1989)med bl. andet et afsnit om Karl Marx.