Bogen giver et detaljeret signalement af psykopater på baggrund af forfatterens forskning i psykopati. Den vil blive læst med størst interesse af dem, der er interesseret i kriminelle psykopater, samt dem, der arbejder professionelt med psykopater.
Robert D. Hare er Ph.D. i psykologi, har forsket i emnet psykopati i 25 år og har udviklet psykopatitjeklisten (PCL-R), som bruges verden over som standardredskab til identifikation af psykopater. Med brug af sin egen liste beskriver han psykopaters karaktertræk og adfærd, med mange eksempler på psykopater, han er stødt på i årenes løb, primært i fængselsvæsnet, hvor de ofte havner, og hvor han har forsket i psykopati. Et kapitel beskriver "rovdyr" i jakkesæt, og bogen slutter med "En guide til overlevelse". Mange henvisninger til forskning. Bogen udkom i 1999, og er først nu oversat til dansk.
Bogen er et vægtigt indlæg baseret på forskning, der med stor tydelighed karakteriserer psykopaters afvigende karaktertræk og -adfærd. Den lider dog lidt under den lange liggetid, og har fx således ikke den nyere forskning med.
Sociopaten ved morgenbordetHverdagens psykopater har også et afsnit om at komme over eftervirkninger af mødet med en psykopat, og Hverdagens psykopater beskriver 6 psykopatiske profiler. Begge er lettere tilgængelig end denne og har fokus på psykopater i hverdagslivetSociopaten ved morgenbordet har også et afsnit om at komme over eftervirkninger af mødet med en psykopat, og beskriver 6 psykopatiske profiler. Begge er lettere tilgængelig end denne og har fokus på psykopater i hverdagslivet.