Bøger / faglitteratur til børn

Udforsk fossiler : opdag en fantastisk verden helt tæt på


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2012

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 2. feb. 2012

Små såvel som store kan bladre, trække sider ud eller vende flapper, men teksten læses først fra 11-12 år. Bogen kan anvendes til emneopgaver, men egner sig bedst til lyst- og pluklæsning.

Emnet behandles efter et indledningsafsnit om, hvordan fossiler opstår, kronologisk fra kambrium til nær-nutid. En udfoldelig tidslinje støtter, men er ikke målfast, så det kan - som i de fleste bøger om emnet - være svært at forholde sig til tidsbegrebet. De udvalgte dinosaur- og istidseksempler består af kendte og mindre kendte eksempler. Sidst et afsnit om berømte fund og skiftende tiders opfattelse af dem samt et om forskellige bevaringsmåder, fra asfaltsøer til aske og moselig. Teksten, som primært består af fyldige billedtekster og supplerende tekstbokse, er faktamættet, men letlæst, og de mange billeder er gode og relevante. Layoutet er indbydende.

Der er rigtig mange titler om fossiler og dinosaurer. Den foreliggende adskiller sig fra andre titler ved ud over de ovennævnte snurrepiberier at gå tæt på detaljerne i de fossile aftryk. En indlagt lup hjælper yderligere til.

Der kommer hele tiden nye titler om emnet. Den foreliggende føjer sig pænt til de andre uden at tilføre noget egentligt nyt.