Flemming Madsen Poulsen er lærer og vil være kendt for mange overvejende faglitterære titler indenfor børne- og skolebiblioteksområdet. Med nærværende lille digtsamling betræder forf.litterært set nye veje, idet han i disse godt tyve korte digte kredser om de muligheder og begrænsninger, som det skrevne ord rummer. Muligheder og begrænsninger, der dels indgår i en reflekterendepoesi, hvor digterjeget kredser om forholdet til omgivelser, natur, tid, glæde, sorg, død, m.v., dels afprøves i sammenhænge, hvor der mere fokuseres på selve ordet/sproget som udtryksmiddel. Velnæppe nye originale eller anderledes temaer i en lyrisk sammenhæng, men snarere et forsøg på at anskueliggøre nogle idémæssige betragtninger, uiden at teksten dog af den grund får karakter afbudskab eller omklamring. En udgivelse, der målt med dagens lyriske alen næppe umiddelbart åbner alle porte, men som heller ikke er uden gode tilløb eller muligt potentiale. Ny dansk lyrik har ikkenogen stor 'menighed' ibibliotekerne, men hvor lånerinteressen, tillige med ønsket om at tilgodese den nye dansk lyrik, er tilstede, vil denne udgivelse også være en mulighed.