Forf. (f. 1958 og udlært typograf) udgiver her sin debutroman om en flok unge og deres tro, håb og kærlighed. Den foregår i København i første halvdel af 1980'erne, og de fire hovedpersoner,lærlinge og ufaglærte, er aktive på mange fronter; fagforeningen, i diverse venstrefløjsfraktioner og de er med lige fra starten i bz-bevægelsen. De er meget forskellige, men komplementererhinanden, så de tilsammen udgør et stærkt og handlekraftigt team. Der er Sif, den usikre kreative pige, der voksede op på børnehjem. Susanne, den solide og bevidste motorcykelpige fra Randers.Andreas, den politiske organisator fra betonbyggeriet, og den glade fantast Morten fra Det Frie Gymnasium. De tumler med kærligheden, ungdomshus og bz; de besætter huse og tilrettelægger møder ogdemonstrationer. På deres arbejdspladser deltager de i fagpolitisk arbejde og lægger i det hele taget et forbløffende (tidstypisk?) engagement for dagen. Romanen virker selvoplevet, og den erskrevet i et ligefremt og sinesteder lidt fladt sprog. Det er en sympatisk debut, men uden den distance og kunstneriske forløsning, der kunne gøre tids- og generationsportrættet interessant ividere kredse end hos dem, der var med selv.