Den østrigske forfatter (1931-1989) har tidligere kun fået udgivet en bog på dansk: Wittgensteins nevø : et venskab, 1995. Han er både berømt og kontroversiel i sit hjemland, fordi fordi han som kernen i sit forfatterskab har en hudfletning af sine landsmænd som medløbere og nazister, og ikke som uskyldige ofre for Hitlers regime. Denne roman regnes for hans hovedværk. Hovedperson er bohemen Franz-Josef, der lever i et selvvalgt 20-årigt eksil fra sin rige aristrokratfamilie. Han er tysklærer i Rom for en italiensk rigmandssøn, der til gengæld er "sparringspartner" i hans åndslige og filosofiske dyst med opvæksten, forældrenes fortid som medløbere og nazister, folkesjælen og fædrelandet, og ikke mindst det dystre familiegods Wolffsegg, der indeholder hele 5 biblioteker. Et telegram, der melder forældrenes og broderens ulykke og død, tvinger Franz-Josef som enearving tilbage til et længe ventet opgør med fortidens tunge "spøgelser", og et forsøg på bod for og en udslettelse af slægtens ugerninger. Det er et vægtigt og vigtigt forfatterskab, der nu for alvor kan læses på dansk. Det er også en svært tilgængelige bog, der kræver sin vante læser, som til gengæld vil få en sjælden læseoplevelse.