En kollektiv-roman, der som den samlende person i et større galleri af indbyrdes forbundne personer har Alyson, som bor i en skurvogn i Christiania. Miljøet er dog i øvrigt mellemlagligt. Iromanens forløb bliver Alyson myrdet, men mordet er ikke egentlig bærende for handlingsforløbet, ligesom der heller ikke er nogen spænding om, hvem der har gjort det. Essentielt er derimodsamspillet mellem de mange agerende, der dels er i familie med hinanden, dels er arbejdskammerater, elskende eller venner. Dialogen mellem dem er vigtig og skrives undertiden ud som en dramatekst.Det er nutidsmennesker - handlingen foregår i 1984 og 1985 med tilbageblik, hvor dette er nødvendigt for forståelsen af de indbyrdes relationer. Teknisk set fungerer romanen trods den lidtindviklede komposition, og person- og miljøbeskrivelser behersker Jette Drewsen, ingen tvivl om det. Alligevel er bogen lidt lang at komme igennem og henvender sig til det samme - måske ikke såstore - læserpublikum som Ingenerindring fra 1983, som er den af Jette Drewsens bøger, den ligner mest.