Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Uheld i huset

Del 7 af Vikinger

Beskrivelse


Tove spinder garn. Hunden tager hendes ten. Hun løber efter den. Væven vælter ned over hende og mor tror, hun er død. Er hun mon det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2013

af

af

Vibeke Axelsen

d. 26. feb. 2013

Bøgerne kan læses af børn, der lige har knækket læsekoden. De kan med fordel bruges i læseundervisningen varetaget af læsevejlederen.

Bøgerne er nr. 5-8 i serien Vikinger på 12. Forfatter og illustrator er velkendt af målgruppen. Det overordnede emne er vikinger. Handlingen følger drengen Egil og hans liv sammen med pigen Tove, hans forældre og få andre voksne. Hver bog er en selvstændig historie. Specielt i Den døde mand og i Jagten er der sat fokus på nogle af vikingetidens typiske traditioner omkring jagt og begravelse. I Uheld i huset og Hunden skal væk er det illustrationerne og deres velvalgte farvepalet, der bærer det typiske vikingemiljø. Bøgerne er ens opbygget med overskuelig letlæst tekst - hovedsageligt med ligefrem ordstilling og mange gentagelser - på den ene side og på den anden, en god indholdsunderstøttende og tekstudvidende illustration. Forsiderne og bøgernes størrelse (A5) er gode appetitvækkere for målgruppen.

Bøgerne er i samme sværhedsgrad som blandt andre forlagsserierne Lille Dingo, Lydret Dingo og Lydret ps.

Børn læser generelt meget gerne bøger udgivet i serier. Den glæde startes allerede, når læsekoden er knækket. I serier er der ofte både indholdsmæssig og sproglig gentagelse, som er med til at understøtte læsningen og udvikle læseglæden. Serien Vikinger vil være en af de første serier, som på grund af det yderst lave let- og lixtal kan indgå i repertoiret for begynderlæserne.