Ulrich - min hjerteven

IMM fortsætter sin livshistorie i samme rapt fortællende stil og maleriske sprog. Nu - i 1923 - begynder hun som ganske ung sin lange række af tjenestepigepladser, gode som dårlige, mens hunventer på sin elskede matros Ulrich. Hendes skildringer af herskaberne, hendes elendige værelser, det trælse arbejde, hun optimistisk giver sig i gang med, i hver skiftende plads, er megetnøgterne, og uden større bitterhed. Hendes elskede Ulrich er hendes faste holdepunkt trods hans mange fravær, men til sidst opgiver han at blive styrmand og går i land, og de gifter sig. Mor Julia,faderen og søskende er også stadig hendes liv, og hun begynder at skrive dagbog og senere at nedskrive, hvad hun kan huske fra sin barndom, og hvad hendes mor har fortalt hende gn. årene. Bogenslutter i 1927(?) med, at Mor Julia endelig - støttet af sin datter og svigersøn - blir skilt fra den uduelige, voldelige og utro slubbert til mand. Ulrich tager igen ud at sejle for ikke at gåarbejdsløs hjemme, og IMM tagerdet store skridt at tage til London for at arbejde i huset der, sålænge han er væk. - Miljø-, tids- og persontegningen er stadig meget malende og livfulde og giveret meget fængslende og menneskeligt billede af tyvernes sociale forhold og forhold mellem menneskene.

Læs hele vurderingen