Gennem Ulrike, en skolepige på omkring 12-års alderen, oplever vi krigen med al dens psykiske og åndelige påvirkning. Ulrike, der er opdraget i nazisystemets ånd, hader alt, hvad der ikke ergodkendt af »Føreren« og dennes teorier. Hun erfarer, hvad der er rigtigt, alene gennem den påvirkning, hun får i sin nazistiske ungdomsorganisation. Hendes tro på systemet går såvidt, at hunangiver endog nære bekendte og en lærer for at komme med udtalelser mod systemet. Bogen, der er skrevet i »jeg-form«, er en bog for den tænksomme læser i 12-14-års alderen. Vi oplever pigensbarndomsår og pubertet, med de store omskiftelser, byrder og sorger, som krigen på allernærmeste hold må give. Faderen, som vi ikke får megen sympati for, falder på Østfronten og moderen omkommerved et bombeangreb på München. Ulrike er så alene tilbage med sine mindre søskende. Ved krigens slutning er hun 16 år. Hun udtaler stadig sin tro på Tyskland og Føreren: »Snart vil han slå til,«siger hun. Hun opleverkapitulationen. Med stolthed siger hun, at hun er tysker. Hun fornægter Gud, fordi han fornægtede Tyskland. Bogen skal nok blive læst, men det er nok en af dem, vi skal gørelidt ekstra PR-arbejde for.