Film / nonfiktion til børn

Ultimate Jordan


Beskrivelse


5 film om basketballspilleren Michael Jordans liv og karriere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. apr. 2010

Der findes en del danske fodbold-nørder, men også basketball er et hit med danske fans, og ikke mindst den amerikanske NBA-serie er omdrejningspunkt for en del sportsfans i alle aldre. Dette bokssæt vil især trække dem som ser Michael Jordan som et sportsikon.

Ikke mindre end 6 film er her samlet i en såkaldt "Collectors edition". En ultimativ biografisk skildring af den helt sikkert mest kendte, og måske også alle tiders bedste basketball-spiller, Michael Jordan. Alle film har tidligere været tilgængelige på vhs. Første film Michael Jordan - come fly with me, 1989 dækker Jordans ungdom og college-år med debut i NBA-serien 1984. Film nr. 2 Michael Jordan's playground, 1991 kombinerer highlights, musik og fiktion. Tredje film fra 1993 Michael Jordan - air time omhandler bl.a. det amerikanske såkaldte "Dream Team", fx fra OL i Barcelona 1992. Film nr. 4 Michael Jordan - above & beyond har fokus på den private Jordan og hans første frivillige pensionering fra sporten. Femte film Michael Jordan - his airness, 1999 er en opsummering af den imponerende karriere. Sjette film er ren bonus med forskelligt ekstra for dedikerede basket-fans. Samlingen indeholder også Jordans 5 bedste kampe i fuld længde.

Første film på dansk om Michael Jordan, og der findes ingen egentlige biografier på dansk.

Flot righoldigt bokssæt med meget materiale om og med Michael Jordan. Jeg tvivler dog noget på den aktuelle interesse. Men har man fx en aktiv lokal basket-klub er samlingen sikkert oplagt.