Bogen, der udkom første gang i 1957 udgives nu i uændret optryk i serien BørneBilligbog fra Høst. Vikingedrengen Ulv og søsteren Gerd mister deres fader under et vikingetogt. Voldsommestridigheder med familien blusser op om retten til gården og sværdet Røde Hjort, og enden bliver at de to søskende flygter til England med vennen Asger og den store, frodige præst Torkil. De møderKnud den Store og oplever den blodige krig mellem englændere og danskere. Ulv bosætter sig tilsidst i England. Bogens force er den levende, bredt malede historiske baggrund, medens selve handlingenmå karakteriseres som en børnebog om voksne mennesker, deres tankesæt og handlinger. Ulv er først og fremmest travlt beskæftiget med at blive voksen og leve op til disses normer. Bogen tåler ikkehelt sammenligning med de gode, moderne historiske børnebøger. Eiler Krags tegninger, der er fyldt ud med temmelig meget sort, er bibeholdt fra 1. udg. De er særdeles udtryksfylde, men ikkeumiddelbart tiltrækkende forbørn. Fortællingen, der tidligere er blevet læst meget, vil næppe få så mange lånere blandt de 10-13 årige i dag, selv om bogen foreligger som en handy billigbogsudgave.