Selv om Ilder vinder den duel med rivalen Rayek, der begyndte i hæfte 2, har han ikke dermed vundet pigen Leetah. Hun gør sig kostbar og vil selv bestemme. Om natten overværer hun ihemmelighed en sammenkomst mellem ulverytterne og deres dyr. Her fortæller Ilder om dengang, han sammen med sin far drog af sted for at dræbe den uhyggelige dødsslange. Faderen omkommer, men medIlder som leder får ulvefolket i fællesskab dræbt dødsslangen. Denne indskudte fortælling fylder det meste af hæftet og giver Leetah noget at tænke over. To blanke tårer triller ned ad hendessmukke, runde kinder. Historien er ganske spændende og fortalt i en dygtig, omend lidt sødladen tegnestil, der forherliger unge velskabte kroppe, muskler, bryster, bagdele, glat brun hud, blødtlangt hår og store skrå øjne. Indvendige dyder har elverfolket også. De er lydige, modige, trofaste og gode til samarbejde. Triviallitteratur, der indbyder til virkelighedsflugt og dagdrømme. Dermangler 17 hæfter endnu, og jeg tørikke afvise, at serien kan gå hen og blive efterspurgt af børn i pubertetsalderen. Men trods alt en marginalanskaffelse.