Et godt gys er der altid læsere til, og genudgivelsen af Helle Stangerups nervepirrende psykologiske thriller Ulvetid skal nok blive læst.
Helle Stangerup, f. 1939, udgav tilbage i 1980 Ulvetid, men det psykologiske spil og den snigende angstfornemmelse holder stadig. Forfatterparret Tom og Anna bor på en øde beliggende gård, og ægteskabet er i krise efter endnu en ufrivillig abort. Tom lader den unge Ellinor flytte ind som logerende med sin hanulv. Ellinor er ikke alene reserveret og mystisk, hun er også en stor tilbeder af Tom, som blændet af interessen tillader at Ellinor udvider ulveholdet til et helt dusin. Anna mistrives, er bange og ved at gå i opløsning, men Tom ignorerer hende fuldstændig til fordel for Ellinor. Anna bryder sammen, og omsider vågner Tom op. På grund af forskellige beviser bliver de overbevist om, at Ellinor er en varulv. Ellinor vil ikke flytte, for hvad skal der så blive af de mange ulve. Med stigende desperation forsøger Anna og Tom på alle måder at slippe af med hende, og handlingen kulminerer i en mareridtsagtig slutning. Ulvetid er velskrevet og uhyggelig i sin skildring af jalousien og angstens hærgen.
Denne udgave er sat med en lidt større sats end den udgave, jeg har haft lejlighed til at sammenligne med, og forsiden har fået et facelift.
Med næsten 30 år på bagen fungerer denne danske gyser stadig godt med sin blanding af jalousi, snigende uhygge og varulvemytologi. Den tåler sagtens både at blive genlæst og læst af helt nye læsere.