Bøger / skønlitteratur til børn

Ulveungen Urds uhyggelige halloween


Beskrivelse


Billedbog. Ulveungen Urd plager om fredagsslik, men Far Ulf siger nej. Urd går ned i byen, der er befolket af monstre. Urd opdager at det er børn, der er klædt ud; det er halloween, og børnene får slik. Det vil Urd også prøve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2017

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 13. sep. 2017

En sjov og hyggeligt uhyggelig billedbog om en lille ulv, der gerne vil have fredagsslik, og opdager at det er halloween, årets bedste sliktiggedag! Fra 5 år.

Det er fredag hjemme i ulvehulen og Ulveungen Urd plager om fredagsslik, men Far Ulf siger nej og sender Urd udenfor. Urd går ned i byen, der er befolket af monstre! Urd opdager at det er børn der er klædt ud, og børnene får slik når de siger: "slik eller ballade" - det er halloween. Det vil Urd også prøve og han klæder sig ud i Far Ulfs gamle, uhyggelige Rødhætte-tøj. Det resulterer i let panik i byen og masser af slik til Urd. Urd går hjem og siger "slik eller ballade til" sin far, der sluger Urd (den lille Rødhætte) i en mundfuld. Urd bliver spyttet ud igen, faren er stolt af sin ulveunge, og Urd glæder sig allerede til næste halloween.

En morsom bog, der vil vække begejstring med sin på samme tid rablende fantasifuldhed og hverdagsagtige genkendelighed. Sprogligt er den underholdende med mange bogstavrim og sjove ord, som blæver-deller, og det gør den velegnet til oplæsning. Illustrationerne er også sjove og gakkede i kraftige rødlige farver. De ekspressive tegninger og layoutet kan tilsammen gøre bogen lidt svær at overskue ved første øjekast, men det glemmer man når man først er i gang.

Andre gode bøger om halloween og sliktiggeri er Villads fra Valbys uhyggelige halloweenVitello tigger en masse slik og Vitello tigger en masse slikAndre gode bøger om halloween og sliktiggeri er Villads fra Valbys uhyggelige halloween og .