Bøger / skønlitteratur / rollehæfte

Ulysses von Ithacia : en tysk komedie


Beskrivelse


Skuespil for ensemble. En raffineret og helt ustyrlig barok-pastiche og et mesterværk af dramatisk ironi, hvor handling og personer er en skøn sammenblanding fra antikkens tre berømte heltedigte, Homers Iliaden og Odyssen samt Virgils Æneide.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Marie Hansen

2007

Dramaet Ulysses von Ithacia er en nybearbejdet udgave efter Ludvig Holberg. Handlingen tager udgangspunkt i Homers klassiske fortælling om den skønne Helenes bortførelse til Troja. I Holbergs univers forvandler beretningen sig dog snart til et større udvalg af irrationelle indfald med det formål i bedste stil at skabe et stykke med en bidende satirisk parodi på selvhøjtidelige herskere og krigens meningsløshed. Stykket introduceres med en tyve sider lang indledning, hvor der redegøres for den dramaturgiske proces. Denne version af Holbergs gamle komedie er skrevet til opsætning på Århus Teater med premiere 9/10 1999 (den oprindelige udgave er fra 1723). Stykket har undertitlen: en tysk komedie, da stykket var en parodi på tysk teater. Det tyske er bevaret hist og pist i ordvalget (bl.a. siger Ulysses "Ach, ihr Götter!"). I prologen skændes gudinderne Juno, Pallas og Venus om stridens æble, som prins Paris tildeler Venus. Paris rejser til Ithacien for at hente den skønne Helene. Ulysses får til opgave at bringe hende tilbage. Troja vil ikke frivilligt aflevere Helene. Troja belejres. I stedet for sejr får slutningen et andet forløb end hos Homer: Bl.a. forvandles Ulysses' mænd til træer, og da Ulysses vender hjem modtager Penelope ham ikke med åbne arme. Dramaet er for alle med interesse for mange udgaver af Homer og for Holbergs verden.