Film / fiktion til børn / komedier

Un divan à New York


Beskrivelse


Den succesfulde psykoanalytiker Henry Harriston beslutter sig for at give sig selv en pause ved at bytte lejlighed med Beatrice Saulnier, der bor i Paris, i tre uger. Fordi bytningen kommer i værk så spontant sker der en hel del forvekslinger og her ud af opstår selvindsigt og kærlighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2008

af

af

Katja Larsen

d. 11. aug. 2008

En film til yndere af romantiske komedier og fans af Juliette Binoche.

Den succesfulde psykoanalytiker Henry Harriston beslutter sig for at give sig selv en pause ved at bytte lejlighed med Beatrice Saulnier, der bor i Paris, i tre uger. Det viser sig hurtigt at de to er meget forskellige. Hvor Henry er en rig kontrolfreak er Beatrice fattig, spontan og mest af alt elsket af alle mænd. Der går heller ikke længe før Henry giver op over for en faldefærdig lejlighed og de mange mand der savner Beatrice. Henry tager tilbage til New York før tid og finder ud af hans klienter tror at Beatrice er hans afløser. Henry får en tid hos Beatrice uden hun ved hvem han virkelig er. Gennem deres samtaler opstår der selvindsigt og muligheden for kærlighed åbner sig.

Instruktøren er fransk og har lavet flere franske film. I stilen minder denne film om for eksempel You've got mail.

En sød og romantisk film, der desværre bliver lidt forudsigelig. Juliette Binoche er sukkersød og jeg forstår ikke helt den fascination som mændene i filmen føler. Der er udkommet bedre romantiske komedier siden 1996, for eksempel Casanova fra 2005.