Musik (cd), ℗2012
Phresh Out The Runway
Diamonds
Numb(feat. Eminem)
Pour It Up
Loveeeeeee Song(feat. Future)
Jump
Right Now(feat. David Guetta)
What Now
Stay(feat. Mikky Ekko)
Nobody's Business(feat. Chris Brown)
Love Without Tragedy/Mother Mary
Get It Over With
No Love Allowed
Lost In Paradise
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
d. 22. nov. 2012
af
af
Thomas Tiedje
d. 22. nov. 2012
Hitmaskinen og pop-prinsessen Rihanna er tilbage med sit syvende album på syv år. Noget af en bedrift, men Rihanna er stadig kun 24, så der er stadig masser af penge at tjene på sangerinden. Igen har et stjernehold af producere - anført af David Guetta, The Dream og StarGate - stået for musikken, og igen skæves der skamløst til tidens toneklang. Hvor den på sidste års "Talk that talk" stod på eurodance, er der nu dømt dubstep og mere mørk r&b på adskillige numre. Kanye West og Eminem disker op med lidt gæsterap undervejs, men mest opmærksomhed scorer Chris Brown - ex-kæresten der tævede Rihanna gul og blå og fik polititilhold tilbage i 2009 - og deres fælles, ømme duo "Nobody's business". Verden er af lave.
d. 26. nov. 2012
af
af
Jessica Hopper
d. 26. nov. 2012
"Rihanna's seventh album is designed to engage with our perception of Rihanna the Pop Star and Rihanna the Victim. The source of its fascination is the dissonance between the two but its failures are more pedestrian".
d. 19. nov. 2012
af
af
Dan Martin
d. 19. nov. 2012
"At its best, 'Unapologetic' trades in daring avant pop, and has an absence of straight-up bangers ... 'Unapologetic' makes a compelling case for Rihanna knowing what she's doing. This most compelling of pop phenomena still has something new to offer".
d. 19. nov. 2012
af
af
Michael Jose Gonzalez
d. 19. nov. 2012
"Der lægges hårdt ud på den lige dele svulstige og beskidte åbner Fresh Off The Runway, hvor en bandende og svovlende Rihanna lyrisk og vokalt vrider sig lystent med flabede og ublu henvendelser til mellemgulvet ... Rihanna holder stadig et ganske højt niveau. Der er enkelte svipsere på pladen, som det ligegyldige og lettere irriterende".
d. 21. nov. 2012
af
af
Lars Rix
d. 21. nov. 2012
"Rihanna forsøger at spænde over alt ligefra reggae til dance på sit nye album, der trods klart hitpotentiale mest af alt virker som en sondering efter et fremtidigt kunstnerisk ståsted".
d. 21. nov. 2012
af
af
Rune Skyum-Nielsen
d. 21. nov. 2012
"Desværre ender den groteske sanglyrik med at overskygge de mange øjeblikke af mere end almindeligt solid pop ... Mens der gik for meget eurodance i sidste års Talk That Talk, spekulerer hendes mange producere denne gang i den i Europa så skamredne dubstep. De tungt drævende og stortromme-tilplastrede beats skaber en vis sammenhæng på Unapologetic, men albummets musikalske højdepunkt skal snarere findes i den storslåede »Diamonds«".
d. 10. jan. 2013
af
af
Per Reinholdt Nielsen
d. 10. jan. 2013
"Holdet bag hende - Rihanna skriver ikke sine egne sange, men er med i processen - har været bevidst om hele tiden at ændre lidt på de velkendte formler. Også på det sjette album har de indkaldte sangskrivere - fra det franske es på dansegulvet David Guetta til det succesrige norske par Stargate - gjort, hvad de kan for at få sangene til at fremstå friske og konstant fange lytterens opmærksomhed. Det er for meget for mange steder. De hakkende rytmer og pirrende melodier har samme korte tålmodighed som en ringetone på mobilen".
d. 23. nov. 2012
af
af
Peter Schollert
d. 23. nov. 2012
"Der er både ballader, dansenumre og stort opsatte konstruktioner som "What Now", der minder uhyggeligt meget om guitarrock. Og med dette miks af genrer er det tydeligt, at Rihannas pladeselskab endnu mere ser hende som single-end albumkunstner ... Bedst i virvaret af forskellige udtryk fremstår sangerinden fra Barbados, når hun ikke bliver opslugt af for oppustede og insisterende produktioner".
d. 24. nov. 2012
af
af
Pernille Jensen
d. 24. nov. 2012
"Selv når hun udgiver et middelmådigt album, formår 24-årige Rihanna at trykke på vores blå mærker ved at minde os om de tæsk, hun selv har fået. Det er grumt. Men også godt".
