Bøger / skønlitteratur / roman

Under den græske himmel


Beskrivelse


Den fetererede Hollywood-skuespillerinde Shauna Jackson, lever et glamourøst liv. En livskrise får hende dog til at vende tilbage til den græske ø Ithos, hvor hun som ung kvinde fik knust sit hjerte. For alle læsere af romantiske fortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Merete Trap

d. 23. juni 2023

Den fetererede Hollywood-skuespillerinde Shauna Jackson, lever et glamourøst liv. En livskrise får hende dog til at vende tilbage til den græske ø Ithos, hvor hun som ung kvinde fik knust sit hjerte. For alle læsere af romantiske fortællinger.

Som ung kvinde møder irske Shauna i 1982 den velhavende græker Demetrios, da hun på en rejse får arbejde på hans yacht. De to forelsker sig, men familiens krav til den unge arving, umuliggør hans forhold til Shauna, og deres veje skilles. Shauna bliver med tiden en velanset Hollywood-skuespillerinde, men da hun rammes af tragiske begivenheder, vender hun tilbage til Ithos, hvor hun som ung forelskede sig i Demetrios. Hvor mon Demetrios er henne nu? Dette er Carol Kirkwoods første udgivelse på dansk.

Der er skruet helt op for Hollywood-glamour og kærlighed, i denne fængende kærlighedsroman, hvor læseren tages med på en romantisk rejse til Grækenland. Det er en fortælling om den umulige kærlighed mellem rigmanden og den unge, smukke, engelske pige på gennemrejse, men også om den gamle kærlighed, som aldrig ruster. Kan man se bort fra de mange klichéer og lidt karikerede personskildringer, er der god underholdning at hente i romanen.

Kan sammenlignes med Victoria Hislops Postkort fra Grækenland og kan man lide genren, vil man sandsynligvis også synes om Jenny Colgans "Flora MacKenzie-bøgerne".