Vellykket historisk roman fra 2. verdenskrigs England, der formår at genskabe en særlig stemning af krig i detaljerede beskrivelser af bombetogter, blod og død og i hovedpersonernes kamp for et liv uden trøstesløshed og afmagt. En krigstid, hvor kun nuet tæller, men hvor håbet om fred bare må overleve. En stemning man sikkert skal have oplevet for at fornemme helt i al dens gru. Men romanen kommer tæt på, man fornemmer krigshverdagen og lugter næsten den deprimerende dåseskinke (spam) med tilhørende klæg klæbrig kartoffelpulvermos, som spises. Her er den 12-årige evakuerede, for tidligt voksne, London-dreng, der bl.a. handler med kæledyr til den amerikanske base med piloter, som fjernt fra hjemlandet er omdrejningspunkt for den lille landsby Bedenham i Suffolk sommeren 1943. Der er den yngre engelske skolelærerinde, som stadig skriver ubesvarede breve til sin mand, der er meldt savnet i Burma, og som trods landsbyens sladder lader en amerikansk kaptajn og pilot komme tæt på. Samme pilot som kæmper med det moralske dilemma, at han som den eneste af sin besætning på 11 overlever et fly-togt over Kiel; heldig helt eller blot barsk overlever?, og som nu igen får kommandoen over et Boeing B-17, "en flyvende fæstning" døbt "Misbehaving Martha". Nogle dør sikkert, andre overlever måske, men ingen forbliver helt de samme. Sådan er bogens og krigens kolde logik.