Under henvisning til - : fra krudt og kugler til pen, papir og Pondus

Forfatteren er gammel modstandsmand, hvilket har præget hans personlighed. De forholdsvis mange bøger han har skrevet, er for det meste også præget heraf. I Bob Herman: De illegale, 1985 fortæller han om modstandskampen. Kom maj, 1989 handler om resignationen og skuffelsen over den politiske udvikling efter befrielsen og i En dreng alt vel, 1990 fortæller han i dagbogsnotater om sin opvækst. Nu kommer så hans erindring fra befrielsen til 1972, hvor han stadig er ansat i Landmandsbanken. Det handler om et virksomt arbejdsliv i statsadministrationen - i organisationer og i det private erhvervsliv. Privatlivet hører vi også sparsomt om. Han er en god fortæller og skriver et klart og letlæst sprog. Jeg tror ikke, han bevidst prøver at være morsom, men det synes jeg han er på sin egen afdæmpede måde. Han skildrer levende mødet med mange mennesker i sit alsidige arbejdsliv. De nævnes ofte ved navn, men ikke altid lige flatterende. I hans mange reflektioner over udviklingen trækkes der til stadighed tråde tilbage til besættelsestiden og modstandskampen. Den iøjnefaldende og symbolladede forside peger også i den retning.

Læs hele vurderingen