Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Under jorden


Beskrivelse


De stærke må ikke tøve med at ofre de svage, hvis de vil overleve i Zombie City.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2014

af

af

Mads Overmark

d. 28. feb. 2014

Gys til børn i 3.-4. klasse. Bøgerne kan bruges til træning af indholdslæsning, som en del af et emne om genren eller til underholdning i fritiden. Arrangeres der gysernat på biblioteket eller skolen, bør serien findes i bogstakken. Nogle af de børn der ikke rigtig gider bøger vil måske kunne motiveres af det skrækindjagende indhold.

3. og 4. del af Zombie City. I et post-apokalyptisk samfund, hvor de voksne er forvandlet til kød-hungrende zombier, kæmper drengen Chris for livet og for at finde "De levendes land". Der er fuld fart på fra start til slut med flugt og voldsomme kampe mod hære af levende døde, der kun kan bekæmpes, hvis man smadrer hovedet på dem. Det er kun de stærkeste og hårdeste der overlever, men Chris finder sin menneskelige side og hjælper en dreng, der skulle ofres til zombierne. Den gode gerning leder ham på sporet af en by, hvor der findes tryghed og rigtige mennesker. Teksten er skrevet i korte hovedsætninger, der øger intensiteten og letter afkodningen. Historien er i et sprog som læseren kender, og handlingen er nem at overskue. Den støttes af drabelige sort-hvide illustrationer af zombier der æder mennesker eller får smadret hovedet. Forsiderne svarer til indholdet og vil virke som en magnet på genrens fans. Bøgerne bør læses i rækkefølge.

Disse to bøger har samme høje, gyselige kvalitet som de to første. Indholdet i serien Zombie jæger minder om bøgerne her.

Gys og action for alle pengene. Har man de første, bør disse to også anskaffes.