Romantisk julefortælling om Liza Wynter, der modvilligt vender hjem til landsbyen Wynmouth og juletræsplantagen, Wynter Træer, hendes afdøde fars stolthed. Liza indvilliger i at hjælpe bestyreren Ned med en sidste julesæson. Men måske finder hun en grund til at blive? For læsere af engelske feel good-romaner.
Liza er tvunget tilbage til Wynmouth, da farens forretningspartner i juletræsforretningen går på pension og efterlader forretningen til Liza og sin søn Edward, kaldet Ned. Der er for Liza megen sorg forbundet med Wynter Træer, så hun planlægger at rejse igen hurtigst muligt. For lokalbefolkningen i Wynmouth er Wynter Træer noget særligt. Det er her man køber sit juletræ år efter år, og her selve julen begynder. Gennem samarbejdet med Ned, står det snart klart for Liza, at farens elskede juletræsforretning stortrives under Neds hånd. Julestemningen breder sig hos Wynter Træer, men kan Lizas smertefulde sår fra fortiden heles? Bogen er 1. del af en serie om indbyggerne i den fiktive landsby Wynmouth. Engelske Heidi Swain (f.1972) har bl.a. også udgivet Sommer på Lærkegården.
Velskrevet og hyggelig kærlighedsroman, fyldt med julestemning. Handlingen har et afbalanceret tempo og et let tilgængeligt sprog. Fortællingen er levende og med en række vedkommende, interessante karakterer, der alle løfter handlingen. En skøn læseoplevelse.
Lignende feel good-romaner er fx Hjem til julebryllupJul i Applemore og Jul i ApplemoreLignende feel good-romaner er fx Hjem til julebryllup og .