Bøger / skønlitteratur / roman

Under landet


Beskrivelse


Fortælling om svineavler Åge og hans realisering af et kæmpelandbrug på bekostning af andre. På overfladen ser alt rigtigt ud, men kradser man lidt i fernissen, krakelerer den fælt.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2013

af

af

Line Hoffgaard

d. 9. dec. 2013

For læsere med interesse for romaner om familieforhold og landbrugsliv. Romanen er stærk kost og ikke for sarte læsere. Forsiden er lidt for anonym til at tiltrække læsere af sig selv.

Debutroman om Åge, som overtager familiegården med svineavl imens hans dominerende mor styrer husholdning, mand og søn med hård hånd. For at leve op til morens forventninger om succes og fremgang, må Åge omgås regler omkring dyrevelfærd og medicin for at skabe mere produktion. Udadtil skal det se flot ud, men under overfladen er det en dysfunktionel og indspist familie styret af grådighed og stolthed. Alt - mennesker såvel som dyr - udnyttes til det yderste. Moren har et incestuøst forhold til Åge, som selv forgriber sig på sin søster og dyrene i bedriften. Faren er sat ud af spillet og på tålt ophold, men også ham finder mor og søn god anvendelse for, da det kniber i nødens stund. Fortællingen er i det hele taget stærk kost! Lone Vitus er uddannet mejeriingeniør og især kendt som Lone Landmand på internettet, hvor hun blogger om sit eget liv med økologisk landbrug.

Romanens tematik minder en del om Bent Hallers Den ottende bonde, 2007, hvor forholdet mellem en dominerende mor og landmandssøn står i centrum. En anden roman kunne være Anne B. Ragdes Berlinerpoplerne (da. 2007) om familiehemmeligheder og et landbrug i forfald.

En udmærket debut, der på trods af lige vel meget information om svineavl, underholder og chokerer med en grum fortælling om livet på landet.


litteratursiden.dk

d. 19. sep. 2013

af

af

Gitte Buur Rasmussen

d. 19. sep. 2013

Stilsikker debutroman tegner billedet af en totalt dysfunktionel familie bag den polerede facade, hvor mor ordner Åge på vej hjem i bilen, samtidig med at de døde smågrise rådner op i gylletanken. ...


Weekendavisen

d. 11. okt. 2013

af

af

Søren Staal Balslev

d. 11. okt. 2013