Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Under overfladen


Beskrivelse


Da Sus og Henrik forelsker sig, er de lykkelige, indtil de kommer til at såre hinanden ved at røbe, hvad de hidtil har skjult for hinanden, nemlig en fordrukken mor og en afdød søster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Tove Delica

2008

Ungdomsroman for både drenge og piger, der lige ud ad landevejen fortæller historien om Sus og Henrik, deres problemer, forelskelse og følelser. De fleste unge fra 12 år vil kunne genkende sig selv i denne dejligt almindelige historie.

Forfatteren har skrevet flere gode børnebøger om almindelige børns almindelige problemer, sidst Karolines løfte, 2006. De 2 hovedpersoner Sus og Henrik (8.-9. klasse) følges skiftevis i små korte kapitler, og vi hører om, hvordan de får øje på hinanden, bliver meget forelskede, og så hvordan det hele går i stykker. De har hver deres hemmelighed: Sus en afdød søster, hun hele tiden skal leve op til over for de pylrede forældre, og Henrik en ulykkelig alkoholiseret mor, der ikke kan passe hverken broren eller hjemmet. Omstændighedernes ugunst får dem til at såre hinanden og skilles. Til slut vinder deres kærlighed dog, og de åbner sig for hinanden. Bogen er letlæst og flydende fortalt, mange træfsikre replikker og ikke sentimental. Vi tror på Sus og Henrik og bliver grebet af deres historie og deres problemer.

Vi har mange lignende ungdomsbøger. Bl.a. Sverdrups Hjemme er et andet sted, 1995, der har samme problematik, men husker ikke nyere titler, så det er godt at få noget nyt.

Det er en god ungdomsbog, på den der klassiske svenske måde, forstået således, at den er solidarisk med sine personer samtidig med, at den underholder læseren. Synd at forsiden, der viser hovedpersonernes ansigter, ikke er særlig tiltrækkende i sin næsten anonyme stil.