Bøger / skønlitteratur til børn / dystopier

Under sløret


Beskrivelse


Science fiction. Den onde Marton har kastet Troy gennem sløret - en fremmed verden uden ilt. Shay, hans søster, som lever over Sløret, vil have hævn og vil prøve på at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2016

af

af

Vera Hollerup

d. 2. feb. 2016

2. bind i den spændende og barske fremtidsserie "Ilttyv" for 12-16 år. Den skildrer en uhyggelig fremtid, hvor ilt er en mangelvare, og man må betale for at trække vejret.

Den onde og despotiske Marton har kastet Troy ned gennem Sløret, der ligger som et tyndt lag over den gamle verden, som nu er et spøgelsesagtigt,forladt sted med dødbringende stråling og ingen ilt. Troys søskende, der lever på overfladen er fuldstændig i hænderne på den kyniske og egoistiske Marton, der leder en magtfuld, kriminel organisation. Troys søster, Shay finder sammen med nogle venner, der kan hjælpe hende med at omstyrte Martons gangsteragtige imperium og afsløre hans mange forbrydelser. Imens viser det sig, at Troy har overlevet faldet ned under Sløret - men hvordan skal han overleve den dræbende stråling, og hvordan skal han klare sig uden ilt? Shay og Troy fortæller historien på skift i parallelle forløb.

Det er en meget velskrevet bog med korte præcise sætninger. Sproget er flydende og mundret, og man "flyver" gennem den spændende handling i et hæsblæsende tempo. Det dystre fremtidssamfund er skildret meget overbevisende og originalt. Personerne er beskrevet troværdigt, og man kommer ind under huden på dem og får et fint indblik i deres tanker og følelsesliv.

Inden for samme genre kan anbefales serien "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff samt den meget populære serie "Divergent" af Veronica Roth. Begge serier handler om et fremtidssamfund, der er kollapset.


litteratursiden.dk

d. 22. jan. 2018

af

af

Pia Bechmann

d. 22. jan. 2018

Forrygende og dybt original fortsættelse af én af de bedste danske ungdomsserier i den dystopiske genre. Husk at få fat i alle tre bind på én gang, for serien kalder på at blive læst i ét hug! De to ...