Underjordiske timer

Hvor opgivende kan man blive, hvis ens chef forfølger og chikanerer en? Hvor trist og modløs, når man har måttet afslutte et ugengældt kærlighedsforhold? Mathilde og Thibaults skæbner udfoldes i denne titel, som er for læsere af psykologiske og eksistentialistiske romaner.

I krydsklip følges to fortabte mennesker i Paris. De kender ikke hinanden og har ikke noget med hinanden at gøre, men begge er hårdt ramt af skæbnen. Mathilde er enke og mor til tre og har hidtil været chefens respekterede og dygtige assistent. Sidste år så han sig sur på hende og har siden da forpestet hendes arbejdsliv i absurd grad. Nu sidder hun i en kælder uden arbejdsopgaver eller kolleger og er på nippet til at bryde sammen. Heller ikke lægen Thibault har det nemt. Han har omsider gjort det forbi med en kæreste, der ikke ville ham, og nu er han træt, opgivende og mismodig. Er der alligevel håb?.

Usentimentalt og skarpt portræt af to menneskers eksistentielle livskrise og ensomhed. Trods modløsheden, fortvivlelsen og tomheden har de begge et håb om at strejfe nogen eller noget, der kan igen kan tænde gnisten i deres tilværelse. Det er ikke nogen desillusioneret roman, men en bevægende beskrivelse af eksistensen, og sprogligt er den kraftfuld og insisterende. Romanen er en af Delphine de Vigans tidlige fra 2009 og skønt god, er hendes senere romaner endnu bedre.

Læses fx sammen med franske Anna Gavalda eller danske Jens Christian Grøndahl.

Læs hele vurderingen

Eminente personkarakteristikker i mørk og filosofisk roman om fortvivlelse, fortræd, angst, sorg og ensomhed i byernes by under jorden. Nogle af mine yndlingsromaner er skrevet af den franske forfatt...

Læs anmeldelse