"Men nattevagt vil lege/uha-tagfat og reje/gohip gohop govildgalop/gonattedyr er seje." Fjollede og skæve vrøvlevers om vilde og mærkelige dyr for de 3-6-årige.
Lille hæfte med 11 rim og remser om sære dyr og fugle. Vi møder giraffer, krokodiller, katte og en næsefugl i et farvestrålende og skævt univers, hvor tingene er vendt på hovedet eller foregår under jorden. Der leges med sproget og nye ord opstår; "Hængeugler, nattefyre/har I set en kattemyre?/Uglehuller ned i jord/ligner næsten fuglespor/nattemørket passer/hængeuglebasser." Alle rim er illustreret med tegninger i stærke farver i en enkel, børneagtig streg.
En samling af fine og finurlige rim fulde af sproglig glæde og fantasi. De farverige og anderledes tegninger passer godt til det skæve univers, men desværre er hæftets kvalitet ikke på højde med indholdet og efterlader et hjemmelavet indtryk, der vil drukne i den store mængde af gode rimbøger.
Vi har mange gode rimbøger med vrøvlevers fx Birgitte Krogsbølls FunkelgnisterSneglepost og sokkerim eller Sneglepost og sokkerim af Claus RiisVi har mange gode rimbøger med vrøvlevers fx Birgitte Krogsbølls Funkelgnister eller af Claus Riis.