Vil du klædes på til at planlægge og gennemføre en god undervisning for flersprogede børn, unge og voksne, så er denne bog noget for dig. For undervisere, lærerstuderende, vejledere og andre, der arbejder professionelt med dansk som andetsprog.
Bogen er opdelt i fire dele. Første del beskæftiger sig med de generelle tanker om bl.a. klasserumsledelse og andetsprogstilegnelse. Anden del giver et rids af den historiske udvikling af undervisningsmetoder og teorien bag andetsprogstilegnelse. Tredje del fokuserer på praksis. Her får man en introduktion til de centrale fagområder som lytning, mundtlighed, læsning, skrivning og feedback. Fjerde del handler om sprogundervisningen på tværs af fag, hvor undervisningen i andetsprog ikke betragtes som et selvstændigt fag, men som noget, der indgår i alle fag. Bogen giver samtidig læreren og den studerende kompetencer til at vurdere og begrunde didaktiske valg ud fra et andetsprogsperspektiv.
Meget flot og gennemarbejdet bog om andetsprogsundervisning. Bogen går i dybden med teori og forskellige didaktikker. Det skaber grobund for, at læseren kan lave en transfer til egen undervisning. Bogen er samtidig grafisk lækker med farvede illustrationer og et moderne layout.
Flere bøger beskæftiger sig med samme emne, bl.a. Dansk som andetsprogNyankomne elever i skolen og Nyankomne elever i skolenFlere bøger beskæftiger sig med samme emne, bl.a. Dansk som andetsprog og .