Bøger / skønlitteratur / roman

Unfun


Beskrivelse


Lucy har to voldelige og brutale sønner på 20. Castellaneta er opkaldt efter Rudolph Valentinos fødeby. Blodet flyder og liv forspildes, mens deres liv og skæbner væves ind i hinanden.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2009

af

af

Sanne Caft

d. 25. juni 2009

Bind 3 i serien Skandinavisk misantropi af norske Matias Faldbakken, forfatter og konceptkunstner, under pseudonymet Abo Rasul. Bogen er grum, grænsebrydende og interessant.

Stilistisk sammenblandet. En sprogtone og stil, der går lige på og hårdt. Fortælleren er Lucy, der får trillinger ude i en hytte med sin voldelige kæreste som eneste vidne og med en læge"ven", der kort efter fødslen på forlangende dræber det mindste barn. Hendes liv er præget af vold, afstumpethed, afsondrethed og ensomhed, og vi følger hendes nedture til den uafvendelige og tragiske afslutning. Kapitler som Voldsintellektualisme, Deathbox, Rapefruit, Dyr, Hr. Penis anslår stilen. Her er selvironi, ironi og sort, sort humor. Vold, død, sex og tåbelighed i rigelige doser flyder over siderne. En del af dialogen er på engelsk. Bagsidetekstens blodrøde udbrud "Ha ha ha ha ha...." flyder ud for blikket og minder om Quentin Tarantinos blanding af blod og blær. Løbende citeres og referes til splatterkulturens mere obskure sider.

Første bog i serien var den uoversatte "The Coca Hola Company". Anden bog Macht und Rebel kom på dansk i 2003 og handler om nazisme og pædofili. Alle tre bøger i samme pågående og outrerede stil med viljen til at skubbe til læseren.

3. del fra norske Matias Faldbakken/Abo Rasul. Splatterreferencer fra den tegneseriekvinde, der nøgen og med kniv pryder omslaget. Sproget fræser af sted. Stemningen er dystopisk, og humoren sort. Krævende og grænseoverskridende.


Information

d. 16. juli 2009

af

af

Martin Johs Møller

d. 16. juli 2009


Standart

Årg. 24, nr. 1 (2010)

af

af

Karen-Margrethe Simonsen

Årg. 24, nr. 1 (2010)