Kirsten Drotner er lektor på Film- og Medievidenskab på KU og tidligere centerleder på Center for Ungdomsmedier samme sted. Med en særdeles solid faglig ballast er hun langt mindre bekymret for de unges medievaner end mange andre medieforskere. De unge er den befolkningsgruppe, der hurtigst eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Vi andre har det med at reagere med enten hån, rædsel eller henrykkelse over de unges medieforbrug og serverer skråsikre sandheder om det skadelige eller gavnlige heri. Drotner tilbageviser en række myter, bl.a. med afsæt i historiske kendsgerninger om de unges medieforbrug. I et til tider noget tungt sprog præsenterer hun problematikken i bogens første kapitel, mens 2. og 3. del gennemgår mediehistorien før og nu. I sidstnævnte analyserer Drotner de to kultserier X-Files samt Tæskeholdet. Trådene samles i et kort men eminent, afsluttende kapitel, som indeholder en slags kulturpolitisk programerklæring, hvor hun slår til lyd for en større omtanke og erkendelse af de unges potentiale i medieforbruget. Drotner har bevidst udeladt den pædagogiske synsvinkel, men bogen er lige interessant for pædagoger, lærere, bibliotekarer og enhver, der er interesseret i unge og medier, og som ikke lader sig afskrække af en stedvis høj lix.
