Musik / rock

Unico


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

Tændt

Taxa

Fantomsmerter

Overgi'r mig langsomt

6. sans

Du & jeg

Vis mig hvem du er

Hel igen: tekst & musik: L. Cabble, M. Binderup, J. Krag

Rør ved mig

Natten går til ro

Over stregen

Det var hvad det var


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 9. mar. 2009

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 9. mar. 2009

"Som helhed er Unico en klassisk Sanne med alle sine faldgruber, men er der nogen, som kan bære en storladen dansk rockproduktion, så er det Sanne Salomonsen, der altid er 100 procent til stede i sangene".


Berlingske tidende

d. 9. mar. 2009

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 9. mar. 2009

"Lydbilledet på »Unico« hjælpes heller ikke meget af produktionen, der sine steder er lovlig 1980er-fersk. Dertil kommer, at en håndfuld af melodierne - i modsætning til singlen »Taxa« - er temmelig anonyme. Men der er altså også fine sager imellem, og »Det var hvad det var« lukker albummet på fornemste vis".


Politiken

d. 12. mar. 2009

af

af

Erik Jensen

d. 12. mar. 2009

"Til trods for den imponerende viljestyrke og glæden ved at have stemmen tilbage, er 'Unico' dog generelt et lidt fladt ekko af firsernes danske pop-rock med synthesizere, pastelfarver og store omkvæd. For få sange skiller sig for alvor ud med Lise Cabbles forførende ' Taxa' som det ene bud og Thomas Helmigs bittersøde erindringsglimt 'Det var hvad det var' som sættets markant bedste bud på en klassiker. Den livserfaring og melankoli klæder den modne sangerinde langt mere end de friskfyragtige hyldester til noget, der lyder som evig ungdom".


Jyllands-posten

d. 9. mar. 2009

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 9. mar. 2009

"Man imponeres ganske vist over sangerindens instinktive og kraftfulde frasering og hendes vitale fighterinstinkt for livet og karrieren. Men skal showcitronen presses så rockknaldende fra start til slut? Og kunne rynkerne ikke glattes mindre ud? Ungdommelighed i hjertet behøver ikke betyde, at man skal klamre sig til et unuanceret mantra om at være "18 år til man dør"".