Bøger / skønlitteratur / roman

Upcoming


Beskrivelse


Navnet er Robert A. Madsen. A som i Actor. Robert er rollen, han spiller ikke. Han er the real thing og kommer aldrig til at sælge ud. Godt nok har han kun haft en rolle i en brødreklame men det store gennembrud skal nok indfinde sig og indtil da kører han stilen hele vejen til death med fester, sex og stoffer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2012

af

af

Line Hoffgaard

d. 26. mar. 2012

En provokerende roman, som især vil tiltrække en yngre målgruppe. Den indplacerer sig i en tid med fokus på reality-tv og mange unges glorificering af det at være kendt. Kan også bruges i undervisningen i folkeskolens ældste klasser.

Robert A. Madsen. A som i Actor. Robert har kun haft en rolle i en brødreklame. Mens han venter på det store gennembrud og sideløbende arbejder i en biograf, består livet mest af at hænge ud med vennerne til fester, at score damer eller dyrke sit eskalerende stofmisbrug. Man følger Roberts indre tanker, som afslører en overfladisk, egocentreret og pornoficeret misbruger, som er godt på vej til at spolere sin egen fremtid. Sproget er uden omsvøb og fuld af slang og vulgariteter. Søren Vejby præsterer en gennemført sprogbrug og stil romanen igennem, men personkarakteristikken halter lidt med karikerede stereotyper. Vejby er selv skuespiller og nok mest kendt fra tv-serien Livvagterne. Det er hans debutroman.

Upcoming er det danske svar på Chad Kultgens En helt almindelig han, 2007, som nok har chokeret en og anden. Kultgens roman har den samme sprogbrug og overfladiske hovedperson, som provokerer med sit syn på kvinder. Misbrugsmiljøet blandt unge er bl.a. behandlet i Jakob Ejersbos Nordkraft, 2003.

Upcoming leder tankerne hen på reality-programmet Paradise Hotel eller mediefænomenet Sidney Lee. Den giver et udmærket indblik i en ungdomskultur præget af misbrug, virkelighedsflugt og ønsket om at være kendt.


Politiken

d. 9. maj 2012

af

af

Mikkel Bruun Zangenberg

d. 9. maj 2012