På baggrund af det fantastiske indhold forstår man det promoverende, biografiske efterord, hvor det oplyses, at forfatteren er doktor i medicin og siden 1947 seriøst har beskæftiget sig med parapsykologi. Puharich mødte i 1971 Geller i Israel og fik ham til Europa og siden USA, hvor han var initiativtager til forsøgene på Stanford Institute. Dette skulle altså være bogen om Uri Geller, thi gennem flere år har forfatteren levef i et nært samarbejde og venskab med ham. Startende i Uris barndom og ungdom i Israel fortæller bogen om venskabets udvikling og om de fantastiske fænomener, der indtraf siden deres første møde. Det er et helhjertet forsvar for ægtheden af Gellers paranormale evner, den referenceramme forfatteren tilbyder for disse fænomener er en utrolig beretning om ujordiske intelligenser, der via Uris hjerne har visse planer, hvilke får de og vi aldrig at vide. Begge er overbevist om forbindelsens realitet, ustandselig dukker der UFO'er op, og dunkle (for nu at sige detpænt) budskaber modtages bl. a. på slukkede båndoptagere, desværre forsvinder båndene altid bagefter! Forfatteren har gjort sin sag og parapsykologien som videnskab en bjørnetjeneste ved at sovse sin beretning ind i dette quasireligiøse UFO-sludder, man foretrækker ligefrem Leo Leslies overfladiske hastværksarbejde. Som modgift anbefales diverse artikler i fx. Information, Politiken, Stern, Time og Spiegel.