Fire års ægteskab og ni måneders drabelige skilsmisseforhandlinger. Nu nærmer afslutningen på Isabel og Pauls ægteskab sig. Men ingen af dem vil give afkald på en sidste weekend i deres sommerhus, og så bliver de nødt til at tale sammen. Romantik for alle fans af sexede kærlighedsromaner.
Paul har altid haft svært ved at afkode andre menneskers signaler. Men siden hans elskede Isabel forlod ham, er han begyndt med arbejde med sig selv og sin evne til at italesætte de problemer, hans Asperger-diagnose fører med sig. Isabel har svært ved at udtrykke sine forventninger til andre, og måske er det netop derfor, at deres ægteskab er gået i stykker. Hverken Paul eller Isabel vil opgive den sidste weekend i deres elskede sommerhus, inden skilsmissen går igennem. Derfor begynder de langsomt at tale sammen om alt det svære i deres ægteskab. Ingen af dem har glemt, hvor tiltrukket de altid har været af hinanden, men er det nok til at droppe skilsmissen?.
Romantisk og følelsesladet roman om, hvor svær en skilsmisse kan være. Denne 2. del i serien "Start up in the City" er både fyldt med lækker sex og store følelser. Hovedpersonerne er en del af samme vennegruppe som i 1. del, Uventet, men kan sagtens læses selvstændigt.
Ægteskab med en partner, der har Aspergers, er også omdrejningspunktet i Helen Hoangs underholdende Bryllupstesten : roman.