Bøger / skønlitteratur / roman

Usandsynligt


Beskrivelse


David Caine er statistiker og ludoman. Hans næsten autistiske evner til at beregne odds redder ham længe, men selv med en super hånd kan man overgås i poker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jørgen Bartholdy

2006

David Caine er ph.d. i statistik, epileptiker og uhelbredelig ludoman. Hver nat tilbringer han i dystre spillebuler, og var det ikke for hans næsten autistiske evne til at beregne odds, ville han for længst være gået nedenud af systemet. Det sker imidlertid først, da han taber 10.000 lånte $ på fire esser slået af en royal straight flush. Poker er imidlertid kun en lille del af den debuterende Adam Fawers univers. Han lader handlingen brede sig over så forskellige emner som psykisk forskning og leg med kvantemekaniske tankeeksperimenter. Fawers styrke er ikke dybdeborende psykologiske portrætter eller sandsynlige miljøbeskrivelser, men det lykkes ham alligevel at skabe en spændende thriller, hvor nogle godt tegnede arketyper bevæger sig rundt i et miljø, der kunne være et godt fundament for et computerspil. At bogen har en flot og gennemarbejdet hjemmeside, hvor der er mulighed for at teste sin viden om poker og sandsynlighedsregning i et lækkert designet spilmiljø, er derfor ikke nogen overraskelse. Samspillet mellem bog og hjemmeside er bemærkelsesværdig, og en henvisning til www.improbablobook.com bør indgå i formidlingen.



Informationer og udgaver