Spil / computerspil

Utawarerumono - mask of truth


Beskrivelse


Rollespil. Strategispil. Haku som har mistet sin hukommelse og katte-pigen Kuon rejser gennem landet Yamato, for at finde noget der kan genskabe hans minder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2017

af

af

Finn Christiansen

d. 31. aug. 2017

Japansk rollespil og visuel roman. For fans af fantasy-animé og taktiske rollespil. Fra 14 år.

Dette er tredje og sidste spil i Utawarerumono-serien, som også omfatter manga-hæfter og animé. Det første spil udkom til PS2 tilbage i 2002. Genren er JRPG, hvor der er taktiske, turbaserede kampe ind i mellem handlingen. Udover at være et JRPG er spillet også en såkaldt visual novel, hvor historien fortælles via mange timers dialog mellem figurerne. Dialogen er på japansk og er tekstet på engelsk.

Japanske rollespil, og især visual novels, er en genre der langt fra tiltaler alle. Der går fx over en time i dette spil, før man som spiller interagerer. Det efterlader en noget beskåret fanskare - på vores breddegrader i hvert fald. Men den fanskare som der trods alt er, får her en fremragende afslutning på Utawarerumono-eventyret. Det er hverken kampsystemet eller grafikken som er hovedattraktionen her, begge dele er nemlig på det jævne, men derimod det velskrevne og ekstremt omfattende plot. Det er en stor fordel af have gennemspillet Utawarerumono - mask of deception, men ikke et krav. PEGI: 16 samt ikoner for vold, grimt sprog og seksuelle temaer. Alle tre dele er i min optik udtrykt relativt uskyldigt, hvorfor jeg vurderer den nedre aldersgrænse til 14 år.

Sword art online-serien er sammenlignelig, fx Sword art online - hollow realizationUtawarerumono - mask of deception Utawarerumono - mask of deceptionSword art online-serien er sammenlignelig, fx Sword art online - hollow realization .



Informationer og udgaver