Som i Drømmespor (1988) optræder B.C. selv i denne roman. Han er som kunstkender i 1967 i Prag for at studere Rudolf Ils samlinger og træffer her Utz, en eksponent for den maniske samlermani,B.C. ønsker at studere. Utz har smidigt manøvreret sig gennem perioder med nazistiske og kommunistiske magthavere med det ene mål for øje: at bevare og udvide sin righoldige samling afmeissnerporcelæn. Han er en besynderlig person, den vigtigste del af hans liv foregår mellem porcelænsfigurerne. Han viser sig dog osse at være særpræget på andre måder, bl.a. i sit forhold tilkvinder. B.C. prøver i 1988, efter Utz's død, at spore hans samling. Staten havde gjort krav på den, men den forsvandt sporløst, før museets funktionærer fik fingre i den. Var Utz's sidste puds medmagthaverne at ødelægge figurerne eller skjule dem på en losseplads? Det er en underfundig fortælling. Den er smukt trykt og med et flot omslag med et tarokkort - en nar. B.C. nåede, trods sintidlige død, at slå sit navn fast.Han er nu introduceret for et dansk publikum med to spændende, meget forskellige bøger.