Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Uvejr & blodbad


Beskrivelse


Fantasy. Arram Draper går stadig på Carthaks Kejserlige Universitet for troldmænd. Både han og vennerne, Varissa og Ozorne gør store fremskridt og er nu rykket op i Overakademiet. Han roder sig ud i større og større farer, der indbefatter ildslanger, gladiatorkampe og regulære krigshandlinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2018

af

af

Vera Hollerup

d. 21. aug. 2018

To spændende og velskrevne fantasybøger for 12-16-årige af Tamora Pierce, der har skrevet adskillige flotte fantasyværker. Vi følger den unge Arram Draper som studerende på troldmandsskolen.

Den 63-årige forfatter Tamora Pierce har en imponerende række velskrevne fantasy-bøger bag sig. Hendes hovedpersoner er ofte unge heltinder, men denne gang er hovedpersonen den 10-årige dreng Arram Draper. Han er blevet optaget som elev på Carthaks Kejserlige Universitet for troldmænd, fordi han har særligt gode evner for troldmandsfaget. Denne såkaldte Gave har han dog lidt problemer med at styre. Han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge på universitetet - bl.a. fordi han er yngre end de andre studerende. Men heldigvis møder han den indtagende pige Varissa og den unge prins Ozorne, der også studerer magi. Dette møde får stor betydning for alle tre.

Et meget velskrevet og spændende værk, der på bedste vis skildrer både troldmandsskolens dagligdag samt de mange voldsomme begivenheder, Arram kommer ud for. Det er en udviklingsroman med et fyldigt persongalleri. I det hele taget indholder historien mange fine detaljer vedrørende lokaliteter, skikke 0g religion, hvilket er med til at gøre handlingen levende og nærværende. Bogens åbne afslutning indikerer, at der kommer en fortsættelse.

Man skal naturligvis læse de syv bøger om Harry Potter af J.K. Rowling. Tamora Pierces bøger om Spiralcirklens Tempel i serien "Magiens cirkel" kan også anbefales.