Uvejr : digte

Nærvær og mere variation kendetegner denne nye samling - der er større åbenhed og frihed i udtrykket her end den voluminøse klaustrofobi, der karakteriserede forgængeren, den opulente Nord fra 2000. Samtidig er den umiskendeligt feminine sensitivitet og indadvendthed, der hele tiden har været Preislers varemærke stadig til stede. Hun griber tilbage til tidligere samlingers arabeskagtige sensualitet afvekslende og kombineret med ultrakorte statement-digte: "Du er/En/Blind/Vej//". Tematisk er der ikke meget nyt; det er stadig kærligheden i dens forskellige stadier og udtryksformer og den permanente søgen indad i selvet, der er fremherskende. Men man finder også digte, der afsøger det ydre kropslige, fx et i bogstaveligste forstand "nature morte". Her følger vi solen ind gennem ruden til et værelse, hvor der ligger en død kvinde, og hvor der muligvis er sket en forbrydelse - et af samlingens mest vellykkede og bemærkelsesværdige digte, der ender sådan her: "(...) Alt klarer han, alt tager/Han ind, blot ikke mundens/Lille vredne smil som kun/Er kinden skubbet skæv/Og øjet der er gået op/Og stirrer//". Det søde, reflekterende og kvindelige er denne gang iblandet noget isnende, der peger frem mod en udvidelse at Preislers lyriske udtryk.

Læs hele vurderingen