Retsreportage af retssagerne i kølvandet på terrorangrebet i Frankrig på spillestedet Bataclan i 2015. Med masser af detaljer, sans for sammenhænge og objektivitet berettes der om en af hvor tids helt store retssager. For interesserede i samtidshistorie og reportager.
13. november 2015 dræbte 10 terrorister 130 mennesker på spillestedet Bataclan, på en række fortovscaféer og på Stade de France, et stadion i Paris. Begrundelsen fra de islamistiske terrorister var, at det var straf for Vestens dekadente og upassende opførsel. Retsopgøret og retssagen begynder først d. 21. september 2021. 14 anklagede, 1800 sagsøgere og 350 advokater er involveret i denne spektakulære retssag. Gennem hele processen, der kører over ni måneder, følger den franske forfatter og journalist, Emmanuel Carrère, med på sidelinjen. Han skriver reportager for et fransk nyhedsmagasin, og disse reportager er nu samlet i nærværende bog. Gennem reportagerne skildrer Carrère de forskellige udsagn og beretninger fra de involverede ofre, alt i mens han søger at forklare begivenhederne uden at komme med undskyldninger.
Carrère beviser endnu en gang sin sans for sproget, for detaljen og for den gode skildring. Hans reportager rummer hans refleksioner over iagttagelserne, og han formidler i et skønlitterært sprog.
Denne type samling af journalistiske reportager fra en så langstrakt retssag er ikke så almindelig. Men der kan fx sammenlignes med Forsvar.