Væbnet med vinger

Efter udsendelsen af Nigger 2 her en serie digte skrevet i 1982 og 1983 bragt i kronologisk rækkefølge uden »kompositorisk princip andet end tidens«, som Strunge skriver i noterne. Det vilsige uden komposition. Hvad egentlig værre er, er at redaktion også savnes. Alt for meget fyld er kommet med i bogen, som prydet af en række ubehjælpsomme tegninger mest af forfatteren ligner enrodekasse, hvor der er langt mellem snapsene. Bogen er trykt i tværformat og kan læses som en stribe kalenderblade. Digtene falder i 5 afsnit, hvert indledt med citat, symbol og en slagsoverskrift, der antyder en tematisk sammenhæng i bogen. Også i indledningscitater og efterskrift mærkes Strunges iscenesættelse, men det forekommer mig, at Strunges tekster ville have stået sig veden betydelig stramning. Så kan man derudover tage stilling til, om man vil ryge med på poetens selvforherligelser: Aladdin er her igen / og fylder øjne med billeder / Aladdin er kommet tilbage / oggør at alting ses.Virkelighedsflugt burde forbeholdes trivilitteraturen og den visionære: Hans kendetegn er, at han ser ud over sig selv og sin egen navle.

Læs hele vurderingen