Bøger / skønlitteratur til børn

Være kærester


Beskrivelse


Jeppe er blevet kæreste med Ellen, og det er dejligt, men så kommer det svære: for hvordan gør man, når man er kærester?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2004

af

af

Tove Delica

d. 27. jan. 2004

Titlen siger præcist, hvad bogen handler om: det frydefulde og vanskelige det er at være kærester. Den 11-årige Jeppe er vild med Ellen, og det er gengældt. Men hvor er det svært at vide, hvordan man opfører sig, når pigerne driller, når kammeraterne blander sig, og når man gerne vil alene i biffen med den udkårne. Bogen beskriver perfekt, det væld af følelser, man skal igennem. Jeppe må lære at stå ved sine følelser, og fryden, da de endelig kysser i biografen, er så meget desto større. Det er en dejlig bog, der tager de første kæresteproblemer alvorligt på en varm og solidarisk måde, helt set fra Jeppes synsvinkel. Mange sort-hvide tegninger i en løs lidt humoristisk streg følger fint handlingen. Bogen er let at læse med korte sætninger og meget luft på siden. Den kan selvlæses fra 10 år - måske især af drenge - og læses op for børn fra 9-10 år, og er god at snakke om bagefter.