Bøger / faglitteratur / erindringer

Valget : fra fangenskab til frihed


Beskrivelse


I 1944 bliver den 16-årige Edith sendt til Auschwitz. Hun overlever lige akkurat og tager tidligt det valg, at rædslerne i koncentrationslejren ikke skal knække hende. Hun uddanner sig til psykolog og beretter i bogen om sit arbejde med heling og tilgivelse. En bevægende og gribende fortælling til læsere af biografier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2023

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 20. okt. 2023

I 1944 bliver den 16-årige Edith sendt til Auschwitz. Hun overlever lige akkurat og tager tidligt det valg, at rædslerne i koncentrationslejren ikke skal knække hende. Hun uddanner sig til psykolog og beretter i bogen om sit arbejde med heling og tilgivelse. En bevægende og gribende fortælling til læsere af biografier.

Den 16-årige Edith bor med sine forældre og to søstre i Ungarn. I 1944 bliver de deporteret til Auschwitz. Her venter ubeskrivelige rædsler, men Edith og hendes søster Magda holder hinanden i live i lejren. I maj 1945 bliver en knapt levende Edith hevet ud af en bunke lig af en amerikansk soldat, og er fri igen. Hun lærer dog i løbet af de næste mange år, at ægte frihed betyder at tilgive, give slip og komme videre. Hun bliver gift med Béla og sammen flygter de fra kommunismen til USA, hvor de stifter familie. Edith uddanner sig til psykolog, for at kunne hjælpe andre med at tage valget om heling og tilgivelse. I bogen kommer hun også med eksempler på de mennesker hun har mødt og hjulpet som psykolog.

En gribende og bevægende fortælling, som på trods at sin dystre baggrund, er en gribende og positiv fortælling om håb, og at komme igennem forfærdelige traumer. Det er barskt at læse Ediths beretning fra tiden i Auschwitz, men inspirerende at læse om hendes kamp for at finde tilbage til livet bagefter.

Man kan læse om andre holocaust-overlevere i fx Søstrene fra AuschwitzAuschwitz og efter og Auschwitz og efterMan kan læse om andre holocaust-overlevere i fx Søstrene fra Auschwitz og .


Ugeskrift for læger [online]

d. 8. jan. 2024

af

af

Pia Glyngdal

d. 8. jan. 2024