Spil / computerspil

Valhalla Hills


Beskrivelse


Simulationsspil. Strategispil. Som den nordiske gud for byggeri må du hjælpe dine vikinger med at samle ære nok til at komme ind i Valhalla.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2017

af

af

Martin W Hansen

d. 27. apr. 2017

Når man er en ikke-voldelig nordisk gud, er det svært for ens vikinger at komme ind i Valhalla, og så er der kun én vej frem: Du må hjælpe dine vikinger med at bygge sig til den mængde ære der kræves for at opnå en plads på Odins Borg. For fans af civilisations-bygge-spil. Fra 12 år.

Du er Leko - den ikke særligt kendte søn af Odin. I stedet for at træne med våben og deltage i drikkedyster, har du altid godt kunne lide at bygge ting. Nu har Odin mistet tålmodigheden med dig, og har forvist dig til Midgård, hvor du skal gøre dig nyttig (til en forandring) som den nordiske gud for byggeri. Det betyder så tilgæld for dine stakkels vikinger, at de kun kommer ind i Valhalla, hvis de kan samle lige så megen ære som de andre klaner, der bare går op i at tæve hinanden. Valhalla Hills er et civilisations-bygge-spil med et vikingetema som oprindeligt udkom til PC i 2015.

Der er så få civilisations-spil til den nye generation af konsoller, at enhver titel næsten er velkommen uanset dens kvaliteter. Med det sagt er Valhalla Hills et charmerende, men også på mange måder et ret krævende bekendtskab. Spillet indeholder gameplay til mange timers underholdning, men kan samtidig også virke ret svært og utilgængeligt at begynde på - hvilket især skyldes den sært utilstrækkelige tutorial.

På bibliotekets hylder kan man kun finde Sid Meier's Civilization - revolution (Xbox 360) i denne genre.