Bøger / skønlitteratur / digte

Valmuen er staudebedets boheme


Beskrivelse


Fine digte tuner registrerende ind på verden og forbinder maleri, skrift og musik. Til læsere af ny poesi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 21. apr. 2023

Fine digte tuner registrerende ind på verden og forbinder maleri, skrift og musik. Til læsere af ny poesi.

Digtsamling af maleren og digteren Lars Dan (f. 1960), hvor udtryk fra maleri, skrift og musik mixes sammen. Her er korte haikulignende digte på blot to vers og længere prosaiske digte, der fylder hele siden. Digte om alt fra Tizians maleri og Ghita Nørby til naturen, men også indre, emotionelle anliggender som grå depression og sprudlende livsglæde. Digtene tager form efter den verden, der glider forbi, hvorved pennen bliver en slags seismograf, der flytter sig af sin egen vilje, og hvor digteren bare må følge med: "højre og venstre hånd skiftes / til at skrive en linje med en refleksspjættende lille tyran / af en pen". Ganske som det skrivende jeg ikke er styrende, er det malende jeg underkastet samme naturlov: "jeg maler omverdensregistrerende", som det hedder et sted. Det er ikke blot maleriet som kunstart, der fylder i skriften. Også musikken indtager en vigtig plads, som her, hvor musikken beskrives som et stykke natur: "puccinis noder blomstrer / som skræppende gæs".

En fin og ganske livlig digtsamling, som lykkes med at indskrive det store i det små.

Man aner et slægtskab til digtere som fx Knud Steffen Nielsen (pga. maleriet) Udvalgte digteSteder på vejen og Peter Laugesen (pga. evnen til at indoptage hele verden i digtene) Steder på vejenMan aner et slægtskab til digtere som fx Knud Steffen Nielsen (pga. maleriet) Udvalgte digte og Peter Laugesen (pga. evnen til at indoptage hele verden i digtene) .



Informationer og udgaver