Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vampyren


Beskrivelse


Axel er bange for at gå ind ad Den Farlige Dør. Men han vil gøre næsten alt for Frida. Og måske vil drengene i klassen holde op med at drille ham, hvis han tør gå ind. Men hvad er der med de flagermus derinde?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2012

af

af

Bo Knudsen

d. 23. okt. 2012

Første bog i en letlæst gyserserie for de ca. 9-11- årige. Især til læsetræning for aldersgruppen og til de bedre begynderlæsere. Forside signalerer gys.

Forfatteren har udgivet mange bøger i Sverige. Bl.a. seks i gyserserien om Axel, hvoraf dette er hendes første på dansk. Axel går i 3.-4. klasse, er ny på skolen, og er ikke rigtigt blevet accepteret endnu. For at imponere drengene, og fordi han er lun på Frida, går han ind gennem en frygtet dør i skolens kælder. Bag den finder han en flagermus, der muligvis er en vampyr og skolens bibliotekar. Flagermusen skræmmes heldigvis væk af chips med hvidløg. Bogen er letlæst, har stift omslag, kraftigt papir, stor typografi og 6 s/h tegninger.

Ligger lidt på linje med serier som LasseMajas detektivbureau og En sag for Kwiatkowski, blot med et lille gys i stedet for en krimihistorie. Blandt de mange gysere i biblioteket, er serien Mareridt for samme aldersgruppe, omend lidt mere barsk, fx Gespenst, 2011, af Benny Bødker.

Indbydende bog med et let gys. Bogen er velskrevet, men også en gyser som så mange andre. Det er altså ikke det store indtryk, den efterlader, men den letløbende handling, de store typer og fornemmelsen af "rigtig bog" er plusser, når vi snakker om læsetræning.