Den sydafrikanske forfatter har som den første vundet Bookerprisen to gange. I 1983 for Historien om Michael K. og i 1999 for Vanære. Det er en stærk og stramt fortalt roman om Sydafrika i voldsom forandring og om to hvide i næsten frit fald mod bunden. Professor Lurie på 52 har et forhold til en 20-årig studine, og da han anklages for det af kollegaer, reagerer han så trodsigt, at han bliver fyret, selv om han kunne have undgået det. Han tager ud på landet til sin voksne datter Lucy, der bor på en ensom gård, hvor hun har en hundepension. Her overfaldes de begge af tre sorte mænd, der hævngerrigt voldtager Lucie og prøver at brænde Lurie. Lucy er både hårdt medtaget og blevet gravid, og Lurie påtager sig rakkerarbejde med at aflive og brænde syge dyr. Alt tegner til, at Lucy vil ende som den opadstigende sorte nabos 3.kone for at få beskyttelse, så også her vælger de begge ydmygelse og vanære, selv om de havde andre muligheder. En besk og mørk historie fra nutidens Sydafrika med en skabet hund på forsiden. For de litterært interesserede læsere.